
Har du udvendige overvågningskameraer eller overvejer du at få det? Så er den 15. marts 2021 en vigtig dato, du skal være opmærksom på.
Sommer 2020 vedtog Folketinget ændringer i TV-overvågningsloven, som bl.a. betyder, at det bliver lovpligtigt og obligatorisk at registrere udvendige kameraer i politiets kameraregister, POLCAM.
https://politi.dk/indberet-eller-registrer/registrer-dine-overvaagningskameraer
Den obligatoriske registreringspligt træder i kraft den 15. marts 2021. Fra den 15. marts 2021 gælder følgende regler for videoovervågning:
Kameraer opsat før den 15. marts skal registreres senest den 29. marts
Kamera opsat efter den 15. marts skal registreres senest 14 dage efter opsætning.
